Drinksopskrifter

Mjød er skønt i mange situationer. Drink den kold, varm eller ved stuetemperatur.

Nedenfor finder du inspiration til hvordan du kan bruge mjød.

 

Viking Bitter - Inspiration

Et spiritusprodukt. Lavet på basis af mjød, men tilsat en essens af 56 forskellige krydderier. 30% vol.

  • Bitter. Sådan skal en rigtig bitter smage. Ganske enkelt himmelsk. Alle vil elske denne bitter.
  • Kaffelikør. Serveres i cognacglas.
  • Varm punch. En kop Viking Dram varmes op næsten til kogepunktet. Serveres gerne i lerkrus. Drikkes meget varm. Virker lindrende, men går lige i blodet. Vil du gerne have 2, så skal du måske sætte dig på sengekanten, før du går i gang med den anden.
  • Altid. Hedder sådan, fordi man altid kan drikke Viking Bitter, og den kan blandes i alting.

Jyde Mjød - Inspiration

Denne mjød er tilsat Riga Balzam, og er derfor stærkere end andre mjødarter, og den er ikke nær så sød.

  • Halvbitter. Drikkes i stedet for en bitter. God på jagt- og fisketuren.
  • Kaffelikør. Serveres i cognacglas.
  • Varm punch. En kop mjød varmes op næsten til kogepunktet. Serveres gerne i lerkrus. Drikkes meget varm. Virker lindrende. Prøv den til gule ærter, eller bare fordi du trænger til noget godt og varmt.
  • Mjød-øl. 1/3 mjød og 2/3 alm. pilsnerøl eller letøl. Smager herligt til maden eller blot for at nyde en rigtig viking-bajer. Serveres som fadøl. Slår som en meget stærk viking.

Klapøjster Mjød - Inspiration

Denne mjød er tilsat snaps, og er derfor stærkere og knap så sød som de ovenfor nævnte.

  • Mild snaps. Serveres i stuetemperatur. God til f.eks. ost.
  • Halvbitter. Drikkes i stedet for en bitter.
  • Mjød-øl. 1/3 mjød og 2/3 alm. pilsnerøl eller letøl. Smager herligt til maden eller blot for at nyde en rigtig viking-bajer. Serveres som fadøl. Slår som en meget stærk viking.
  • Varm punch. En kop mjød varmes op næsten til kogepunktet. Serveres gerne i lerkrus. Drikkes meget varm. Virker lindrende. Prøv den til gule ærter, eller bare fordi du trænger til noget godt og varmt.

Gl. Dansk Mjød, Vikingernes Mjød og Viking Blod - Inspiration

Dessertvin eller kaffelikør. Serveres evt. i portvinsglas. Stuetemperatur eller lidt koldere.

  • Velkomstdrink 1. Ca. 10 cl. serveres med isterninger eller frosne bær
  • Velkomstdrink 2. 5-7 cl. mjød blandes med samme mængde perlevin eller mousserende vin. Tilsæt isterning eller frosne bær
  • Velkomstdrink 3. 5-7 cl. mjød blandes med samme mængde bitter lemon. Tilsæt isterning eller frosne bær
  • Velkomstdrink 4. 5-7 cl. mjød blandes med 2 cl. rom. Tilsæt isterning eller frosne bær
  • Mjød-øl. 1/3 mjød og 2/3 alm. pilsnerøl eller letøl. Smager herligt til maden eller blot for at nyde en rigtig viking-bajer. Serveres som fadøl. Slår som en viking
  • Varm punch. En kop mjød varmes op næsten til kogepunktet. Serveres gerne i lerkrus. Drikkes meget varm. Virker lindrende. Prøv den sammen med æbleskiver en kold vinterdag
  • Kold punch. 4 dele mjød og 2 dele citronvand eller bitter lemon og et stænk angustora eller Riga Balzam. Serveres med knust is og en skive citron. En frisk drik på terrassen
  • Gløgg. I stedet for gløgg varmes mjød med rosiner, mandler, ingefær og hvad man ellers ville blande i gløggen

Mjød som dessertvin

En bedre dessertvin findes ikke. Mjød egner sig til alle slags desserter - også til oste.
Serveres i portvinsglas eller klare hvidvins-glas.
Serveringstemperatur 15°C.